Jan. 8, 2021, 5:08 p.m.

Et vindue åbent

Poetisk Podcasts Nyhedsbrev

Et vindue åbent


         spar mig for det         som soler sig i overfladen

alle de udflugter         lille søde helvede på ny

                 mikrotider drivende          i løs vægt

         mens naboens hus          som om          lagt i brokker


         driv spørgsmål driv

                 videre og sådan må det være


         ord opløser sig selv         i tusinde former

for intersolar blæst          grønt støv

                    ønsker

den slags der sover                 i sten og sprækker



     spørgsmålet          et opløst jeg         med kant         come on

et vindue          der deler          sit smeltepunkt

                         en enkelt stjerne          og hvor vi er

                                 i dagen


Lene Henningsen

* * *

Ovenstående digt er fra Atomar – en eksperimenterende samling tekster, musikalske og visuelle elementer splintret og stadig holdt sammen af en form for “blød jernvilje” – fordi der stadig foregår en fortælling et sted, stadig spores en mening. Det er håbet, i 2021 at kunne skabe et lydværk ud af teksterne, og samtidig undersøge en alternativ måde at udgive digtene på, i fysisk form, ledsagende podcastudgivelsen.

I de kommende måneder ser vi også frem til:

  • Poesi og musik fra Shadi Bazeghi & Mansoor Mani Hosseini
  • Poetisk drama fra Kenneth Krabat feat. Trine Runge
  • Et lyddigt fra Lars Skinnebach og Goodiepal
  • Poesi og lyd fra Julie Sten-Knudsen og Sandra Boss
  • Peter Laugesen som poetisk DJ

Godt nytår!

Lene Henningsen og Rudiger Meyer

You just read issue #8 of Poetisk Podcasts Nyhedsbrev. You can also browse the full archives of this newsletter.

Share on Facebook Share on Twitter Share via email
Brought to you by Buttondown, the easiest way to start and grow your newsletter.